Vi var 25.000, der løb Copenhagen Half Marathon i søndags, heraf 61 procent mænd. Det vil sige 15.250 mandfolk, hvoraf rigtig mange af os åbenbart har så store problemer med blæren, at vi var nødt til at droppe de ellers talrige toiletter og pissoirer for at lade vandet i Fælledparkens buskadser lige inden start.
Jeg skal være den sidste til at forsvare mandens ret til at møge sig hvor som helst, når som helst. Jeg ved, det er ulækkert, og hvis jeg en dag skulle blive i tvivl om, hvor klamt det egentlig er, kan jeg bare spørge min kone.



























