Danmark skal være CO2-neutralt i 2050. Det står sort på hvidt i det forståelsespapir, der danner grundlag for Mette Frederiksens regering, og målsætningen deles blandt de fleste partier i Folketinget.
Men hvad gør vi med den guldklump af en oliereserve, vi har liggende i Nordsøen? Betyder Danmarks målsætninger om at skrue ned for vores egen CO2-udledning også, at vi skal stoppe med at sælge olie og gas, når vi er halvvejs igennem dette århundrede?


























