Man kan ikke beskylde stemningen på Det Konservative Folkepartis landsråd i Herning for at være dårlig. Modsat tidligere år er der fremgang og optimisme at spore i partiet, som ved valget i juni blev fordoblet fra 6 til 12 mandater.
Der tales om ’Pape power’ blandt de delegerede på landsrådet, de to konferenciers har taget guldjakker på, og partiformand Søren Pape Poulsen høster både latterbrøl og store bifald under sin tale.




























