USA offentliggjorde natten til torsdag en liste over produkter fra Europa, som vil blive pålagt en forhøjet toldafgift. Straftolden er gengældelse for, at en række europæiske lande har givet ulovlig statsstøtte til den franske flyproducent Airbus.
Dansk erhvervsliv bliver også ramt af de forhøjede toldsatser. Ifølge Dansk Industri (DI) rammer toldsatserne dansk eksport for cirka 401 millioner kroner årligt til USA. Især osteproduktion og svineeksport bliver berørt.



























