En mand har mistet livet ved en trafikulykke tirsdag formiddag i Nordborg, oplyser politiet.
Personen blev påkørt af et ukendt køretøj, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi om sagen på Twitter.
Ulykken er sket på Ringvej i Nordborg. En ældre grå bil, muligvis en SUV, efterlyses.
Den dræbte er en mand på 58 år fra Nordborg-området. De pårørende er blevet underrettet, oplyser politiet.
Først på eftermiddagen har politiet ikke frigivet oplysninger om de nærmere omstændigheder ved ulykken.
ritzau
fortsæt med at læse



























