Statsminister Mette Frederiksen (S) gør i et interview med Berlingske det klart, at regeringen vil lægge op til en 'massivt' øget overvågning i det danske samfund.
Torsdag fremlægger regeringen en såkaldt 'sikkerhedspakke'.
Den er blandt andet en konsekvens af sommerens eksplosioner i København.
Konkret vil regeringen foreslå, at politiet skal opsætte 'markant mere tv-overvågning' i form af 300 flere kameraer. Politiet skal kunne sætte kameraerne op på eget initiativ i hele landet.
Samtidig skal mulighederne for at overvåge eksempelvis offentlige bygninger udvides, hvis det står til regeringen.
I dag må man ikke overvåge de frit tilgængelige områder, hvor der er almindelig færdsel. Det vil statsministeren dog lave om på, så myndighederne 'kan overvåge bredere og ikke kun snævert'.
»Vi går ret langt nu med en massiv udvidelse af overvågning, fordi det har vist sig at være et meget effektivt redskab, siger Mette Frederiksen til Berlingske.
ritzau
fortsæt med at læse




























