En mand er lørdag fundet død i en bil i Måle ved Kerteminde.
Tidligere på dagen efterforskede Fyns Politi dødsfaldet som mistænkeligt.
Omtrent en time efter udmeldingen skriver politiet, at der ikke længere er noget mistænkeligt ved dødsfaldet.
»Fyns Politi er nu færdige med undersøgelserne i forbindelse med fundet af en død mand i en bil ved Måle nord for Kerteminde. Der er intet, som tyder på, at der er sket en forbrydelse«, oplyser politiet på Twitter.
Derudover har politiet ikke yderligere oplysninger i sagen.
Det er uvist, hvordan færdselsulykken er sket, ud over at bilen havde påkørt et stendige.
Den afdødes pårørende er blevet underrettet.
ritzau




























