Ny TV2-dokumentar viser, hvor presset dagligdagen er for pædagoger i danske daginstitutioner, og hvor akut behovet for at få tilført flere ressourcer til området er.
Sådan lyder det fra Elisa Rimpler, formand for pædagogernes fagforening, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (Bupl).
»Vi har alt for længe hørt kommuner og politikere gemme sig bag, at vi skal organisere os bedre og have bedre skemaer og pædagogiske koncepter«.
»Men når alt kommer til alt, så handler det om ressourcer«, siger hun.
Men når alt kommer til alt, så handler det om ressourcer
Med tilladelse fra forældre og pædagoger har TV2 i programmet 'Eksperimentet mod vores børn' sat kameraer op i to daginstitutioner i Jylland.
Dygtige pædagoger kommer til kort
Formålet er at dokumentere, hvor meget voksenkontakt et udvalgt barn - treårige Merle - får på en dag i institution. Og ikke mindst hvilken type kontakt.
Ud af de 5,5 timer, hvor hun er blevet optaget, har hun 17 minutters kontakt med en voksen, viser dokumentaren. I 12 af minutter får hun læst historie.
»Det vidner om pædagoger, som er hamrende dygtige, men som kommer fuldstændig til kort, fordi der ikke er tid til at imødekomme børnenes behov«.
Det vidner om pædagoger, som er hamrende dygtige, men som kommer fuldstændig til kort, fordi der ikke er tid til at imødekomme børnenes behov
»Det er beskæmmende og hårdt at se på, men det er desværre den virkelighed, som vi også hører fra vores medlemmer«, siger hun.
ritzau
fortsæt med at læse



























