Selv om otte dømte medlemmer af den tidligere ledelse i Amagerbanken for nylig indgik et forlig med statens finansielle oprydningsselskab Finansiel Stabilitet, er sagen for syv af dem ikke slut.
I hvert fald ikke økonomisk.
Chefer fra Amagerbanken skal betale 255 millioner kronerStatskassen har nemlig lagt 34 millioner kroner ud for de dømtes udgifter til advokater i først byretten og efterfølgende landsretten, og de penge er ikke en del af forliget på 255,5 millioner kroner, som de dømte har lovet at betale. Det skriver Berlingske, der også har talt med flere af de dømte, som nu skal betale regningen af egen lomme.
Fakta
Sagen kort
En af dem er Henrik Zimino, den tidligere socialdemokratiske borgmester i Tårnby. Hans advokatregning er på 6,4 millioner kroner, og det er ruinerende, siger han til avisen:
»Jeg står med en kæmpestor gæld. Jeg har fået pålæg om at betale halvdelen af mine udgifter til advokat i byretten svarende til 4,5 millioner kroner. Oveni kommer knap 1,9 millioner kroner for advokatomkostninger i landsretten, så jeg skylder nu 6,4 millioner kroner til staten«.
Henrik Zimino siger desuden, at han får en »ganske almindelig pension«, som end ikke før skat kan matche renterne.
»Så mange penge kan jeg ikke betale, og det bliver kun værre, for der løber procesrenter på otte procent årligt på«, siger han.
Han er ikke alene. Også direktør og medejer af fodboldklukken Silkeborg IF, Kent Madsen, og den tidligere direktør for Dagrofa-koncernen og Toms-formand, Villy Rasmussen, står til at skulle tilbagebetale advokatbistand på omkring 6 millioner kroner.
Kun en fik fri proces
Kent Madsen siger til Berlingske, at de fleste af de tidligere medlemmer af ledelsen fik afslag på såkaldt fri proces, der betyder, at staten betaler den enkeltes regning til advokatbistand.
»Vi blev pålagt at tage en advokat på grund af sagens kompleksitet. Så er det åbenbart sådan, at når man ender med at tabe – eller delvis tabe – så kommer man til at skulle tilbagebetale en meget væsentlig del af de penge, staten har lagt ud til advokatomkostninger«, siger han.
Regningen på 34 millioner fordeles ulige mellem den tidligere ledelse. De tre medlemmer, der sad kortest tid i bestyrelsen, har fået en regning på 3,5 millioner, mens den tidligere bankdirektør Jørgen Brændstrup som den den eneste fik fri proces i dele af sagen. Han er derfor sluppet med en regning på 4,5 millioner kroner.
fortsæt med at læse




























