Danske Banks topchef, Chris Vogelzang, løftede fredag sløret for den strategi, som frem til 2023 skal føre banken ud af skyggen fra hvidvaskskandalen.
Strategien vil fokusere på kunderne, på medarbejderne, på samfundsbidraget og på investorerne, som loves et stærkt afkast. Det skal ske samtidig med, at banken drives på en bæredygtig, etisk og transparent måde. Det lyder helt rigtigt, men det bliver en svær buket at binde sammen.





























