mand

60-årig mand fundet død efter brand

Lyt til artiklen

Artiklen er blevet opdateret klokken 15.58.

En brand i en lejlighed i Ballerup i den vestlige del af hovedstadsområdet kostede søndag en 60-årig mand livet.

Det skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

»Vi har i dag været til brand i en lejlighed i Ballerup, hvor en 60-årig mand desværre er afgået ved døden«, hedder det i politiets tweet.

Det er uvist, hvordan branden er opstået, men der er formentlig ikke tale om en kriminel handling.

Søndag eftermiddag var politiet fortsat i gang med tekniske undersøgelser i lejligheden. Det sker for at fastslå årsagen til branden.

De pårørende til den afdøde er underrettet, oplyser politiet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her