Rask Britta Nielsen er tilbage i den varme stol

Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Lyt til artiklen

Den svindelanklagede Britta Nielsen er kommet sig over sin sygdom og er mandag mødt i retten ved Københavns Byret.

Dermed kan sagen genoptages, og planen mandag er, at flere af Britta Nielsens tidligere kolleger skal vidne.

Oprindeligt var planen, at vidneafhøringerne skulle være indledt i fredags, men retsmødet nåede aldrig at komme i gang.

Omkring en halv time før, det skulle være startet, fik retten en mail om, at Britta Nielsen var syg og dermed ikke kunne møde.

Når man er tiltalt i en straffesag, har man krav på at være til stede. En sag kan godt fortsætte, hvis den tiltalte giver samtykke. Men det gjorde Britta Nielsen ikke fredag, og derfor blev retsmødet aflyst.

Britta Nielsen er tiltalt for gennem sit arbejde i Socialstyrelsen at have svindlet styrelsen for omkring 117 millioner kroner gennem 25 år.

Hun har erkendt at have overført penge til sig selv, men hun erkender ikke fuldt ud, da hun ikke kan huske det hele.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her