Det kan minde om aflad. I middelalderen var det muligt for kristne at betale sig fra straf i skærsilden, hvis de købte afladsbreve hos den katolske kirke. En klimakredit fungerer lidt på samme måde. Alle mennesker udleder CO2 og bidrager dermed til klimaforandringerne. Hvis ikke de kan nedbringe deres egen udledning, for eksempel ved at spise mindre kød eller rejse mindre, kan de købe en reduktion et andet sted.
En klimakredit er et løfte om en reduktion et sted i verden. Hver kredit repræsenterer ét sparet ton CO2, som ikke er blevet udledt i atmosfæren. Selskaber eller personer, som udleder CO2, kan købe klimakreditter som kompensation.
Du skal se dig godt for. Nogle klimakreditter er måske gode nok. Men den sikreste måde, du kan afhjælpe klimaforandringerne på, er ved at reducere din egen CO2-udledning.
Det er et stort problem, når kreditterne ikke giver den CO2-besparelse, der loves.
Det betyder i bedste fald, at klimakreditterne er værdiløse. I værste fald fremskynder kreditterne den globale opvarmning. Risikoen er, at selskaber og stater fastholder eller ligefrem øger deres CO2-udledning, fordi de tror, de kan kompensere med kreditter.
Ifølge klimaeksperter er det altafgørende, at stater og selskaber reducerer deres CO2-udledning drastisk for at undgå livsfarlige klimaforandringer. Alligevel var den globale CO2-udledning historisk høj i 2019, skrev forskere fra organisationen Global Carbon Project i december.
Officielt: FN. Uofficielt: Muligvis en kvik amerikaner.
I julen 1997 mødtes verdens ledere i den japanske kejserby, Kyoto, for at diskutere den globale opvarmning. Verdens rige lande forpligtede sig til bindende CO2-reduktionsmål, men forhandlingerne holdt hårdt. Få dage før Kyoto-aftalen skulle indgås, præsenterede Brasilien en idé: klimakreditter.
Argumentet var, at det er dyrt at gennemføre CO2-reduktioner i industrilande. I stedet kunne de rige lande fortsætte med at udlede CO2 for så at købe reduktioner fra klimaprojekter i udviklingslande. På den måde opnås den samme CO2-reduktion globalt, samtidig med at de fattige lande opnår investeringer, teknologioverførsel og knowhow om klimaforandringerne. Win-Win.
Ifølge en deltager på mødet var det amerikanere i kulissen, der kom på ideen. Men det så bedre ud at lade Brasilien præsentere forslaget. Og sådan blev det.
Siden FN’s kreditsystem trådte i kraft, har mange private selskaber kopieret ideen. I dag eksisterer der både FN's kreditmarked og et frivilligt, privat marked, hvor du kan købe klimakreditter.
I stil med Økologimærket eller Svanemærket har klimakreditmarkedet udviklet en underskov af mærkater og standarder. De skal forsikre dig om, at hver kredit faktisk repræsenterer et ton sparet CO2 et sted ude i verden. De mest kendte er:
Gold Standard (GS), blev startet af Verdensnaturfonden i 2003 og har i dag registreret over 1.400 klimaprojekter verden over.
Verified Carbon Standard (VCS), blev startet af ngo’en Verra i 2005 og råder over 1.300 projekter.
Andre standarder på markedet har navne som: VER+, CCB, WBCSD/WRI, ISO 14064, CCX, Plan Vivo.
Det er også muligt at købe kreditter gennem FN-systemet. Men det er ikke så populært.
80-300 kroner for et ton CO2.
Prisen svinger voldsomt, afhængig af hvilket klimaprojekt du støtter, og hvem du køber af.
Den simple forklaring: En kvote er en statslig tilladelse til at udlede et ton CO2. I EU skal alle store selskaber reducere deres CO2-udledning en lille smule hvert år. Stater holder styr på det ved at tildele dem CO2-kvoter.
En kredit er en form for afladsbrev fra et klimaprojekt et sted i verden. Den repræsenterer et ton sparet CO2, som ikke er ledt ud i atmosfæren.
Den fulde forklaring: Læs lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter og de tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer samt om CO2-kvoter og EU-direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003.
Når du har læst de 351 sider, så ring til os. Vi har stadig spørgsmål.
Der er mange penge i at sælge god samvittighed. Se bare Peterskirken i Rom.
Det engelske selskab ClimateCare har siden begyndelsen af 2018 solgt over 20 millioner klimakreditter, skriver The Guardian. Selskabet sælger en klimakredit for 65 kroner. Det giver en potentiel salgspris på 1,3 milliarder kroner for kreditterne – forudsat at der ikke er givet mængderabat. Og ClimateCare er kun et af mange selskaber på markedet.
Dertil skabte projekter under Gold Standard-mærkatet i 2018 klimakreditter til en værdi af 8,14 milliarder kroner. Det skriver Gold Standard i sin årsrapport. Dertil kommer alle de andre mærkater og projekter, som kører selvstændigt.
En række mellemmænd tjener også gode penge på at købe klimakreditter og videresælge dem til selskaber, politikere og privatpersoner. Nogle gange er avancen flere hundred procent.
Der er et utal af måder!
Du kan prøve at bygge energieffektive komfurer i Afrika.
Eller hvad med at plante træer, som suger CO2 ud af atmosfæren?
FN har aktuelt 189 godkendte metoder til at optjene klimakreditter. Læs her og her.
Det er kompliceret.
Hvis klimakreditterne støtter projekter, som hjælper dem, så ja. Det kan give udviklingslande adgang til penge og teknologi, de ellers ikke ville have haft.
Hvis klimakreditterne bliver en sovepude for folk i rige lande, så de ikke reducerer deres egen CO2-udledning, så nej. For eksempel har politiske ledere fra øer i Stillehavet, som trues af oversvømmelse, kraftigt advaret imod brugen af klimakreditter fra Kyoto-aftalen. Det kan man læse om i den såkaldte Nadi Bay-erklæring.
Nogle klimaprojekter har desuden skadet lokale folk ved at fratage dem deres landområder og rettigheder. Det er set i skovrejsningsprojekter og ved bygning af store vandkraftværker, hvor folk er blevet tvangsforflyttet.
Der er for få eksplosioner og biljagter.
Spændingskurven er ikke steget så langsomt siden 'Boyhood’ (2014).
Du er verdens mindste skurk i verdens største forbrydelse mod menneskeheden.
Dan Jørgensen (S) er castet til helterollen.
Ja.
Det svarer til cirka 5,56 kilo CO2 ifølge Det Økologiske Råd og Concito.
Det er op til dig. Du kan bare ikke føle dig sikker på, at du køber en faktisk CO2-besparelse ude i verden.
Det er et politisk spørgsmål. Nogle tror stadig på, at klimakreditter kan fungere, hvis projekterne er gode, og kontrolmekanismerne er stærke nok.
Andre har siden 90’erne betegnet klimakreditter som Vestens forsøg på at skubbe ansvaret for klimaforandringerne over på verdens fattigste, som i forvejen har den laveste CO2-udledning.
En tredje gruppe anser klimakreditter som svindel, der ikke gør noget godt for klimaet, men opmuntrer folk til at fortsætte CO2-skadelig adfærd.
Politiken forsøger at tale med dem alle sammen i denne artikelserie.
Ja, frem til 2015 købte Danmark 31,5 millioner klimakreditter til en værdi af omtrent 2 milliarder kroner for at opfylde Kyoto-aftalen. Kreditterne svarer til 65 procent af Danmarks samlede CO2-udledning i 2018, viser Energistyrelsens
foreløbige energistatistik.
Den danske stat køber aktuelt ikke kreditter. Men det gør mange privatpersoner og tusindvis af selskaber, viser Politikens gennemgang af markedet.
Det svarer til, at du kan flyve til Gran Canaria og tilbage igen knap 25 millioner gange.
Politiken har lavet en klimaberegner, hvor du kan måle din CO2-udledning ved at flyve. Fx koster en tur-retur til Berlin 202 kg CO2, mens Beijing koster 2.351 kilo CO2.
Prøv klimaberegneren her.
SR-regeringen var imod klimakreditter, da ideen blev fremlagt i Kyoto i 1997, men accepterede modellen som led i et kompromis. Siden da har flere ngo’er og meningsdannere kritiseret systemet for at være hullet og ikke levere reelle besparelser.
I 1998 skrev folketingspolitiker Søren Kolstrup (EL) i Information: »Miljøkatastroferne stoppes ikke ved, at de rige lande kan købe sig lov til at svine hos de fattigere lande«.
I 2003 advarede Svend Auken (S) i Jyllands-Posten imod at købe billige klimakreditter i særligt Rusland og Ukraine.
»Ingen projekter med reelle CO2-reduktioner kan gennemføres for priser svarende til mindre end 100 kroner per ton. Hverken i udlande, østlandene eller i Danmark«, skrev Auken og tilføjede: »Til de priser kan man kun købe ’varm luft’«.
Også 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling kritiserede i 2005 den daværende VK-regering for at bruge klimakreditter. Gruppen opfordrede i stedet regeringen til at satse på indsatser, der kan sikre varige CO2-reduktioner i Danmark.
I FN kan verdens lande ikke blive enige om, hvorvidt klimakreditter skal spille en rolle i fremtiden. Derfor er brugen af kreditter indtil videre sat i bero på statsligt niveau. Det er uvist, om regeringen vil bruge kreditter, hvis det bliver tilladt igen i fremtiden.
Det er der ikke et samlet tal for. Men 16 procent af danskerne siger, de vil købe klimakompensation for deres flyrejser i 2020. Det viser en Megafon-undersøgelse foretaget for Politiken blandt 1.124 danskere.
Mange selskaber fortæller stort set intet om, hvordan de klimakompenserer på dine vegne. Her er tre ting, du kan gøre:
1) Bed selskabet om at give dig dokumentation for, præcis hvilket projekt du har støttet.
2) Bed om en kvittering for, at der rent faktisk er købt klimakreditter for dine penge. Spørg, hvordan du kan se, at netop dine penge fremgår af kvitteringen.
3) Spørg, om de selv har gjort noget for at sikre sig, at der sker en faktisk CO2-kompensation i det projekt, du støtter.
Hvis ikke selskabet vil give dig gode svar på de tre ting, så kontakt os på politikenundersoeger@pol.dk. Det vil vi gerne undersøge.
Ja. Politiken klimakompenserer for alle ansattes flyrejser. Vi bruger regnemodellen Klimasmartsemester.se til at udregne, hvor mange kilo CO2 en rejse udleder. På baggrund af udregningen indbetaler Politiken et årligt beløb til selskabet Atmosphair, som foretager kompensationen.
Se den her video, hvor Birgitte har bedt DR Pigekoret om at synge ’Lyse nætter’ for hendes bedste veninde, Bente:
Op med humøret. Der er altid noget at kæmpe for!
