Det kan godt være, at vi synes, det kan være træls at betale skat. Det kan også godt være, at vi synes, at velfærdsstaten bliver beskåret og beskåret. Men når det kommer til vores egen pengepung og de muligheder, den giver, så er vi meget godt tilfredse i Danmark. Faktisk er danskerne blandt de allermest tilfredse i Europa, når det handler om vores privatøkonomi.
Det viser nye tal fra den europæiske databank, Eurostat.



























