»Folk skal gå væk fra vinduerne og trække sig længere væk«.
Sådan lød beskeden med megafon til beboerne og de personer, der opholder sig i Gersagerparken i Greve, for kort tid siden.
Det fortæller Politikens fotograf på stedet.
Udover betjente på stedet er også et indtrængningshold fra politiet klar. De er tungt armeret, har masker på og er svært bevæbnede. De har været inde på adressen, men er kommet ud igen.
Det er det store kavaleri, der er rykket ud til Gersagerparken i Greve, hvor også Rullemarie og kemisk beredskab er til stede. Rullemarie er lige nu inde i en bygning, men præcis hvor i bygningen vides ikke.
Det store opbud af betjente og bombefolk kommer efter en dag, hvor politiet og PET i en koordineret aktion har slået til på en række adresser og anholdt omkring 20 personer. De menes at være i gang med at forberede et terrorangreb med sprængstoffer og skydevåben.
»Jeg kan bekræfte, at det, der foregår i Greve, har forbindelse til dagens aktion«, siger vicepolitiinspektør Lars Karlsen fra Københavns Politi til Ritzau.
Mette Frederiksen: Der er personer i Danmark, der ønsker at begå terrorDer er også brandbiler, akutlæge og en ambulance på standby. Et stort område er afspærret.
Desuden blev S-togene på strækningen Hundige-Solrød indstillet i en periode frem mod klokken 20, skriver Ekstra Bladet, som har talt med DSB's pressevagt. De kører igen.
fortsæt med at læse




























