Det ved vi:
De to børn blev fundet på Park Allé i Aarhus C lørdag aften. Børnenes farmor – en 54-årige afghansk kvinde bosat i Ølgod – er sigtet i sagen. Hun er sigtet for at vanrøgte børnene samt for at efterlade dem i hjælpeløs tilstand.
Faren er ifølge politiet formentlig en 34-årig afghansk mand, der er blevet udvist af Danmark efter en dom. Børnenes mor er ikke identificeret, men menes heller ikke at opholde sig i Danmark. Det er uvist, hvor børnenes forældre opholder sig.



























