Løbsk vindmølle er stoppet med raketter og reb

Lyt til artiklen

Det er nu lykkedes at få stoppet den vindmølle, der siden søndag aften har skabt problemer på den nordvestjyske ø Mors.

Det skriver DR.

Søndag aften løb en ældre vindmølle løbsk nordvest for krydset mellem Harrehøjvej og Vindsundsvej.

Det førte til, at der blev spærret for færdsel i området, af frygt for at vingerne ville blæse af.

Mange timer senere er det mandag sidst på eftermiddagen lykkedes at stoppe vindmøllen. Det er sket ved at affyre raketter med kraftigt tov op mod vingerne for således at bringe vindmøllen til standsning.

Kystredningen fra Thyborøn havde ifølge DR fem raketter og dermed fem forsøg til at stoppe vindmøllen. Efter tre raketter blev den bremset.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her