Dronning Margrethe har netop holdt sin 48. nytårstale. Det er en tale, der er retorisk svagere, end dem hun normalt leverer. Det mener retoriker Jesper Troels Jensen, der er direktør i det retoriske rådgivningsfirma Rhetor.
»Det er ikke nogen dårlig tale. Den opfylder alle kravene til en nytårstale, men den er svagere på den måde, at der er mange punkter og alt for lidt kød på punkterne. Dronningen er dygtig til at folde sine eksempler mere ud. Det er normalt hendes store styrke. Det er netop, når man folder et punkt ud, at vi bedre kan huske dem senere«, siger han.



























