Overblik: Antallet af anbragte børn falder, mens tvangsfjernelser stiger

»Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag«.

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale onsdag. En klar besked om, at der skal gøres noget på området vedrørende anbringelser.

I en rapport lavet af Ankestyrelsen, der udkom i starten af november, slås det fast, at anbringelser uden samtykke - også kaldet tvangsfjernelser - er steget med 60 procent fra 2010-2017. Dog er det samlede antal anbragte børn i samme periode faldet.

Der er færre anbragte børn...

• 12.338 i 2010
• 11.494 i 2014
• 11.410 i 2017

...men flere af dem er blevet fjernet med tvang

• 1.607 i 2010
• 2.246 i 2014
• 2.572 i 2017

I 2010 var det 13 procent af anbringelser, der skete uden forældrenes samtykke. I 2017 var det 23 procent.

I 2017 blev iværksat 2.511 nye anbringelser af børn og unge. 2.169 af dem var med samtykke og 342 uden og dermed en tvangsfjernelse.

»Antallet af anbringelser uden samtykke er nærmest eksploderet de sidste 20 år og steget støt her gennem 2010’erne. Jeg undrer mig meget over baggrunden for udviklingen«, sagde professor Inge Bryderup, der har forsket i anbragte børn og familiepleje ved Aalborg Universitet, til Kristeligt-Dagblad sidst i oktober.

Forældrene får ret

Rapporten viser også, at forældre har klaget 229 gange over en tvangsfjernelse i perioden fra 2016-2018. 118 af klagerne har de fået medhold i, og beslutningen om tvangfjernelse er dermed blevet ophævet.

Det svarer til 52 procent af sagerne.

Det er altså hver anden forælder, der har fået ophævet beslutningen om at deres barn øjeblikkeligt er blevet tvangsfjernet, gennem en klage. Det betyder, at flere kommuner har handlet forkert og på ulovlig vis, når børnene er blevet tvangsfjernet. Det skriver Kristeligt-Dagblad.

I 2018 var der 2.713 tvangsfjernelser og 34 ophævede klager. Det svarer til, at knap to procent af den samlede mængde af tvangsfjernelser omstødes. Set i det store billede er det altså ikke en stor del af det samlede antal tvangsfjernelser, hvor klagen ophæves, og barnet ikke tvangsfjernes.

fortsæt med at læse

Sean Kristensen er et af de anbragte børn:

»Det kan godt være, at det lyder hårdt at fjerne børn fra deres familier, men der er bare familier, som ikke fungerer«