Siden i onsdags, 1. januar, må store skibe over hele verden kun udlede en brøkdel af den svovl, det hidtil har været tilladt at sende ud gennem skorstenen. Den traditionelle tunge bunkerfuel med 3,5 procent svovl er blevet erstattet med langt dyrere brændstof med højst 0,5 procent svovl. Alternativt har skibene skullet installere røgrensning.
Et stort fragtskib kan spare flere millioner kroner på en rejse tur-retur fra Japan til Europa, hvis det snyder og anvender det tunge brændstof, oplyser Danske Rederier.


























