Har du snart fri fra arbejde, og skal du med S-togene hjem, må du hellere indstille dig på længere rejsetid. Alle S-togs linjer på nær to er ramt af ændringer, som kan give forsinkelser på din togrejse.

Forsinkelser præger S-togene i myldretiden

Rejsende på Svanemøllen Station må væbne sig med tålmodighed. S-togene kører med store forsinkelser. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Rejsende på Svanemøllen Station må væbne sig med tålmodighed. S-togene kører med store forsinkelser. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Hvis du skal med toget i dag, kan du godt forvente længere rejsetid.

DSB oplyser på sin hjemmeside, at alle linjer, på nær linje F og H, er ramt af ændringer.

Ændringerne skyldes fejl på et sporskifte ved Svanemøllen Station.

DSB skriver på hjemmesiden:

Linje B kører med færre S-tog mellem Høje Taastrup og Valby og igen mellem Svanemøllen og Farum. Linje Bx kører ikke.

Linje C kører med færre S-tog mellem Frederikssund og København H og mellem Hellerup og Klampenborg kører der Togbusser.

Linje E kører med færre S-tog mellem Køge og København H og igen mellem Bernstorffsvej og Holte.

BaneDanmark oplyser, at de regner med at have problemet løst henover natten, så togtrafikken er klar til morgendagens myldretid.

Udover problemer med togtrafikken, har rejsende i løbet af dagen ikke haft mulighed for at købe billetter hos DSB i billetautomater, på hjemmesiden eller i DSB’s app, da systemet brød ned mandag formiddag.

DSB oplyser ifølge Ritzau mandag eftermiddag, at billetsalget fungerer igen.

Der er fortsat problemer med app’en, som forventes at være oppe at køre inden for kort tid, mens de øvrige salgsmuligheder er tilbage i drift.

DSB anbefaler, at man tjekker rejseplanen, inden man skal med toget i morgen, for at se om togene igen kører til normal tid.

Cathrine Otterstrøm Hasager

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her