Energivenlige komfurer skulle redde Afrika fra fattigdom, sygdom og klimaforandringer. Men projekterne virker stort set aldrig, siger eksperter. Danske selskaber har købt sig grønne med et komfurprojekt i det sydlige Kenya, men i landsbyerne er der ingen begejstring at spore. »Når jeg kommer hjem fra marken efter en lang dag, og ungerne skriger og er sultne, så har jeg ikke tid til at varme det idiotiske komfur op«, siger Mwanaisha Kavisa, en af de mennesker, som skulle gøre danske virksomheder CO2-neutrale.

Danske selskaber har købt sig grønne med komfurprojekt i Kenya, men komfurerne virker stort set aldrig

Kenyanere har modtaget klimakomfur, så de kan nedbringe deres Co2 aftryk. Reduceringen sælges derefter til vesten, som Co2 kompensation. Men et fåtal af ovnene virker længere, og da de gjorde, blev de brugt som et supplement til deres traditionelle ildsteder. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Kenyanere har modtaget klimakomfur, så de kan nedbringe deres Co2 aftryk. Reduceringen sælges derefter til vesten, som Co2 kompensation. Men et fåtal af ovnene virker længere, og da de gjorde, blev de brugt som et supplement til deres traditionelle ildsteder. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Kenyas nationalret, ugali, er en tyk dej lavet på majsmel og vand, og fidusen er at tilberede ugali under kraftig omrøring, så den ikke klumper. Mwanatumo Omary har lavet ugali over bål, siden hun var lille – nu holder hendes ene barnebarn vagt ved tørresnoren, mens bedstemor forklarer.

»Det er problemet med det nye komfur, jeg fik – det er for lille. Gryden falder af, når man skal røre ugalien. Nej, det komfur kan kun bruges til at lave te. Men jeg bruger det ikke ret meget«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her