Haydar Almusawi trommer med lette og hurtige bevægelser sin tommelfinger mod sin stol, mens han tænker lidt over spørgsmålet, hvorvidt det har nogen betydning at gå i en klasse, hvor der kun er 5 etnisk danske elever ud af 23.
»Det gør måske en forskel i forhold til den måde, vi snakker på. Men jeg går ikke og tænker over det. Alle er venner her. Vi fordeler os ikke efter muslimer eller ej«, siger han så og smiler.




























