»Jeg synes, at Rasmus Stoklund peger på mange relevante problemer at tage fat i, men jeg er ikke enig i, at Nørrebro skal være det samme som Holstebro«, siger Jonas Bjørn Jensen, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation. Han bor selv på Nørrebro.
Jonas Bjørn Jensen svarer på sin partifælle udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklunds (S) udtalelser i et interview i Information onsdag.



























