Movia, DSB og Metroselskabet er tilsammen kommet frem til, at det ikke nytter noget at fjerne de såkaldte mimrekort, der er en særlig rabatordning for pensionister, som benytter den offentlige transport på Sjælland.
I stedet orienterede de mandag transportminister Benny Engelbrecht (S) om, at de tre selskaber, der er samlet i Din Offentlige Transport, DOT, vil prøve at finde en anden løsning.
Det oplyser Movia tirsdag i en pressemeddelelse.
»Det gør ondt at læse om eksempler på borgere, der får over 400 procent dyrere rejser med den kollektive transport«, skriver Movia.
Det gør ondt at læse om eksempler på borgere, der får over 400 procent dyrere rejser med den kollektive transport
Samtidig understreger Movia, at baggrunden for ændringer er en bunden opgave om at »harmonisere« rabatterne i Øst- og Vestdanmark.
Pensionistrabatter volder besvær
»At gøre ingenting er derfor ikke en mulighed for DOT«, lyder det.
Det hidtidige forslag fra DOT ville betyde, at 60.000 pensionister ville få dyrere rejser, mens 150.000 ville få billigere rejser ifølge Movia.
»DOT har foreslået den model, som DOT finder mindst ringe, når den stillede opgave var at indføre en ordning på hele Sjælland som nogenlunde svarer til forholdene i resten af landet, som allerede er harmoniseret«.
Opdateres.
Ritzau
fortsæt med at læse


























