En 78-årig kvindelig fodgænger har mandag mistet livet, da hun blev kørt ned af en bil ved Gjerlev øst for Hobro.
Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter klokken 12.00. Ulykken skete mandag formiddag.
Det var en 53-årig mand, der førte bilen. Han er anholdt og mistænkt for spirituskørsel.
Kvinden var på vej over vejen, da bilisten kørte hende ned med høj fart, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Ifølge en tidligere meddelelse fra politiet er vejen i øjeblikket spærret.
»Udbyhøjvej er spærret, mens vi arbejder på stedet. Vi kan ikke oplyse yderligere, men opdaterer her, når vi kan sige mere«, skrev Østjyllands Politi på Twitter klokken 11.00.
Den 78-åriges pårørende er underrettet.
ritzau
fortsæt med at læse




























