I dag klokken 14 mødtes Halima el-Abassi med integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Hun forsker i æresrelaterede konflikter og social kontrol og er forkvinde i Rådet for Etniske Minoriteter.
De skulle drøfte den nye undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), som fortæller om et tusmørkeland, hvor indvandrerkvinder er fængslet i voldelige og kærlighedsløse ægteskaber, fordi en skilsmisse efter dansk ret ikke anerkendes af den tidligere ægtemand, deres familie eller af nærmiljøet.


























