Udenrigsministeriet vil sende et hold til virusramt provins for at hjælpe danskere med at komme hjem.

Danmark sender et hold til virusramt provins i Kina for at hjælpe danskere

En mor hjælper sin søn med masken i den virus-ramte kinesiske provins Hubei . Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix
En mor hjælper sin søn med masken i den virus-ramte kinesiske provins Hubei . Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Danmark sender et hold til den kinesiske Hubei-provins for at hjælpe danskere i området i forbindelse med udbruddet af coronavirus.

Det oplyser Udenrigsministeriet på et pressemøde onsdag.

Udenrigsministeriet vil dermed give danskere, der opholder sig i området, mulighed for at komme hjem til Danmark.

Det skal ske ved hjælp af et fly med kriseberedskab fra Beijing.

Ændring i rejsevejledning

Udenrigsministeriets Borgerservice har onsdag eftermiddag også valgt at ændre rejsevejledningen for Kina.

Det betyder, at at alle rejser til provinsen Hubei nu frarådes.

Ændringen i rejsevejledningen kommer, efter at flere luftfartsselskaber har indstillet flyvninger til og fra Kina.

Virussen har hidtil kostet flere end 130 mennesker livet i Kina. Samtidig er omkring 6.000 smittet med virussen.

Den menes at stamme fra den kinesiske millionby Wuhan, men har i løbet af de seneste uger spredt sig til en række lande.

Kort inden Udenrigsministeriets pressemøde blev det første tilfælde af smitten registreret i Norden, da en kinesisk rejsende blev konstateret smittet i Finland.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her