Efter at have ventet to retsdage på igen at få ordet var det torsdag tid til, at anklageren i sagen mod tidligere PET-chef Jakob Scharf kunne få sin replik til forsvarets argumenter for, at Scharf skal frifindes.
»Det her er ikke bare noget, vi leger. Jeg synes ærlig talt, at det er i en noget sarkastisk tone, når forsvaret har sået tvivl om, om Scharfs udtalelser overhovedet har haft nogen skadevirkning«, sagde Jakob Berger Nielsen.


























