Overenskomsten for de næste tre år mellem Dansk Industri og CO-Industri rammer i bogstaveligste forstand 230.000 ansatte fra vugge til grav.
Sådan karakteriserede formanden for Dansk Metal Claus Jensen, som har stået i spidsen for forhandlingerne med Dansk Industri på vegne af otte fagforbund i CO-Industri, aftalen, der søndag blev præsenteret på et pressemøde i Industriens Hus i København.



























