Politiet anholder mand for voldtægt af barn

Lyt til artiklen

En mand fremstilles torsdag formiddag i grundlovsforhør i Retten i Hillerød, hvor han er sigtet for voldtægt af et barn.

Det oplyser senioranklager Bente Schnack fra anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Hun fortæller, at de formodede overgreb er begået mod et barn i den anholdtes familie.

»Det er foregået over et par år i 1990'erne«, siger hun.

Manden er omkring 60 år. Han blev anholdt onsdag.

Det formodede offer er i dag voksen.

Ved grundlovsforhøret i Hillerød skal en dommer tage stilling til, om der er grundlag for at varetægtsfængsle den sigtede.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her