Kvinde mister livet i sammenstød med lastbil ved Lemvig

Lyt til artiklen

En 44-årig kvinde er torsdag morgen dræbt i en trafikulykke på Ringkøbingvej syd for Lemvig.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

Ifølge politiet mistede kvinden efter alt at dømme herredømmet over sin bil, da hun kom kørende i nordgående retning.

Her ramte hun en modkørende lastbil.

»Lægen erklærer hende død på grund af de kvæstelser, hun har pådraget sig ved sammenstødet«, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch til TV Midtvest.

Der var glat føre i området, da ulykken skete kort før klokken 08.

Kvindens pårørende er underrettet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her