I halvanden time har Alternativets stifter, Uffe Elbæk, her til aften forklaret sig over for partiets bestyrelse i Københavns Storkreds, hvor han er valgt ind.
Bestyrelsen havde hasteindkaldt partiets tidligere leder for at afkræve ham svar. I en intern mail var kredsmedlemmerne blevet orienteret om hvorfor:
»Vi har noteret os en række kritiske forhold og dispositioner fra Uffe Elbæks side, som vi ønsker en forklaring på«.
Hovedpersonen ankom på sin cykel til partiets mødelokale tæt ved Nørreport i det indre København få minutter før klokken 19 med en alvorlig mine.
»Jeg glæder mig til at komme ind og snakke med dem«, sagde Uffe Elbæk, der ikke virkede synderlig anspændt eller ubekvem ved situationen.
»Lige nu er den politiske situation meget følsom. Alle forsøger så vidt muligt at hold your horses: Lade være med at sige noget, der kan trappe konflikten op, prøve at virke rimelig afbalanceret og trække vejret ned i maven. Det er klart, fordi der er et enormt pres på hovedbestyrelsen lige nu«, forklarede han.
Uffe Elbæk indkaldt for at forklare »en række kritisable forhold« på et møde i aftenHvad det præcis var, han på mandagsmødet var kaldt ind for at forsvare, fik de fremmødte journalister ikke svar på, før Uffe Elbæk gik ned til den ventende bestyrelse i kælderen, og døren blev lukket. Åbent forblev spørgsmålet, om Uffe Elbæk kan være på vej ud af partiet.
Det ønskede han efter snakken i kælderen ikke at opklare yderligere. Uffe Elbæk sagde udenfor efterfølgende, at der ifølge ham ikke er grund til at blæse sagen unødigt op.
Og tilføjede så:
»Jeg er et glad folketingsmedlem«.
Står ved en skillevej
Alternativet er hårdt ramt af interne stridigheder.
Kredsbestyrelsen i København formulerede i sin mail til medlemmerne alvorsgraden således: »Vi står ved en skillevej, hvor Alternativets eksistens i værste fald er truet«.
Derfor holdt den københavnske kredsbestyrelse i lørdags et ekstraordinært møde. Dagsordenen var at »sikre partiets eksistens«, lyder det i referatet til medlemmerne, og et af tiltagene blev altså krydsforhøret af partiets tidligere leder. Et andet blev at opfordre partiets hovedbestyrelse til at få »afsluttet den aktuelle proces, hvor beskyldninger mod Josephine Fock er omdrejningspunktet, på en hurtig og korrekt måde«.
Det ømme punkt: Måske skal Alternativet bare døAnklagerne mod partiets nyvalgte formand blussede op efter en artikel i Information i forrige weekend, hvor en række anonyme kilder fortalte, at Josephine Fock i sin tid i Folketinget verbalt har overfuset ansatte i partiet og adskillige gange har rusket i folk.
Selv har hun afvist anklagerne, og hovedbestyrelsen har efter et møde med Josephine Fock
udtrykt fuld tillid til partilederen.
Uffe Elbæk har dog erklæret, at han har »bevidnet eller været orienteret om« episoderne beskrevet af Information, og at han har indvilget i at fortælle hovedbestyrelsen om sine oplevelser.
Mandag uddybede han sin beslutning.
»Jeg kan forstå, hvis der er nogen, der læser det sådan, at jeg har været med til optrappe konflikten. Men jeg har taget imod hovedbestyrelsens invitation, fordi jeg jo har været formand på en arbejdsplads, hvor – der er foregået alt muligt godt, men – der har været nogle situationer, så derfor vil jeg gerne dele mit perspektiv«, sagde Uffe Elbæk, inden han gik ned og mødtes med den københavnske kredsbestyrelse.
Der har været nogle situationer, så derfor vil jeg gerne dele mit perspektiv
Uffe Elbæk ønskede ikke at kommentere det faktum, at Josephine Fock har afvist de beskrivelser af hende.
»Jeg har slet ikke lyst til at folde mit perspektiv ud for rullende kameraer«, sagde han.
7. marts holder hovedbestyrelsen et ekstraordinært møde. Først her vil man træffe en afgørelse og melde endeligt ud, hvordan man forholder sig til anklagerne mod partiets leder.
fortsæt med at læse




























