Hvis du er akademikermand, så kan det knap nok ses på din indkomst, at du er blevet far. Men er du en ung akademikerkvinde og tænker på at få børn, så forbered dig på et løntab på 24 procent i gennemsnit.
Det viser en analyse, som Dansk Magisterforening har lavet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Fagforeningen har kigget på akademikere med en bachelor eller lang videregående uddannelse, der blev forældre for første gang i perioden 2012-13, og sammenlignet deres løn.
»Det er ikke rimeligt. Man skal jo helst have de børn, man gerne vil have, uden at man bliver sat tilbage økonomisk på den her måde som kvinde«, siger formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen.
Kvinderne indhenter ikke det tabte
Når man ser på kurven, så følger mænd og kvinders lønudvikling stort set hinanden indtil året før, de får deres første barn. Herefter sker der et stort dyk hos kvinderne, mens mændene kun går glip af en indkomst på 2 procent.
Og forskellen bliver ikke indhentet de følgende fire år.
»Det får livslange konsekvenser, når uligheden i løn slår igennem så relativt tidligt i ens arbejdsliv, hvor man bliver forælder. Det giver et massivt lønefterslæb«, siger Camilla Gregersen.
Uligheden kan også få konsekvenser for kvinderne, når deres børn er blevet voksne. For lavere løn er også lig med mindre pensionsopsparing.
Ligestillingen har ikke rykket sig på første barn
I studiet ’Children and Gender Inequality: Evidence from Denmark’ fra 2019, som Dansk Magisterforening har lænet sig op ad, kiggede forskere på hele befolkningen. Selv ti år efter deres første barn indhentede kvinderne ikke den løn, de var gået glip af.
»Kvinder kommer til at tjene mindre, end de ville have tjent. Og man kan stort set ikke se på mænds løn, at de får børn«, siger Jakob Egholt Søgaard, som er postdoc i økonomi ved Københavns Universitet og Princeton University og en af forskerne bag.
»Vi har fået mere ligestilling i lønnen, fordi kvinder er blevet højere uddannet og er kommet mere på arbejdsmarkedet. Men lige præcis effekten af at få børn ser ud til at virke på samme måde som for 30 år siden«, siger han.
Resultatet overrasker formanden for Dansk Magisterforening.
»Vi havde regnet med, det måske så lidt bedre ud blandt akademikere på grund af længere uddannelse, men det er ikke tilfældet«.
Går glip af lønforhandling
Bag den lavere indkomst kan der ligge nogle valg om at tage mere barsel, gå på deltid eller være ansat i det offentlige, siger Jakob Egholt Søgaard. Men hvorfor kvinderne – eller familien – træffer dem, efter at de får børn, ved vi ikke, udtaler han.
»For vores medlemmer er det også, fordi de går glip af lønforhandlinger under barslen«, siger formanden i Dansk Magisterforening.
Principielt må man ifølge ligestillingsloven ikke forskelsbehandle på grund af barsel, så man burde kunne få en forhandling, når man kommer tilbage på arbejdet.
»Vi opfordrer til, at man altid får en lønforhandling. Men det kan være en vanskelig forhandling, når man har været væk i en periode«, siger Camilla Gregersen.
Hun mener ikke, at det er den enkelte kvindes ansvar at forhandle sig til mere.
»Vi er jo ude i så store forskelle, at det er et strukturelt problem, som man er nødt til at gå til også politisk«.
Øremærket barsel skal udligne
Camilla Gregersen peger blandt andet på en større åbenhed omkring løn, og at mænd og kvinder tager mere lige barsel.
I februar blev der aftalt otte ugers øremærket barsel til mænd i industriens overenskomst. Aftalen svarer til et EU-direktiv, som ikke er blevet implementeret i Danmark endnu.
EU-Parlamentet godkender øremærket barsel til mændPostdoc Jakob Egholt Søgaard har ikke samme forventninger til øremærket barsel.
»Det er ikke et mirakelmiddel. I for eksempel Sverige tager mændene mere barsel, efter at de har indført politikker. Men når man ser på børnenes sygedage, så er det stadig kvinderne, der tager dem. Men det kan være, at det på lang sigt rykker på nogle normer«.
fortsæt med at læse
