Politikere og centralbanker har reageret hurtigere end under finanskrisen. Det mindsker risikoen for en langvarig krise.

Økonom, der er sendt hjem: Undgå panik, så skal vi nok klare den

Danske Banks seniorøkonom, Mikael Olai Milhøj, der i øjeblikket passer sit arbejde hjemme fra spisestuebordet, forudser, at økonomien vil begynde at gå fremad igen hen mod sommeren.  Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Danske Banks seniorøkonom, Mikael Olai Milhøj, der i øjeblikket passer sit arbejde hjemme fra spisestuebordet, forudser, at økonomien vil begynde at gå fremad igen hen mod sommeren. Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Lyt til artiklenLæst op
08:56

Vi har lært af finanskrisen for 12 år siden. Politikere og centralbankchefer har reageret hurtigt på udbruddet af coronavirus i Europa, og selv om der er en række advarselslamper, der blinker, er det mest sandsynlige, at Danmark og de vestlige lande kommer gennem udbruddet, uden at landene og befolkningerne kommer til at opleve en årelang økonomisk krise.​

Sådan vurderer Mikael Olai Milhøj, der er seniorøkonom i Danske Bank, sundhedstilstanden i den internationale økonomi, efter at coronavirussen har bredt sig til Europa.

Seniorøkonomen og de andre ansatte, der normalt arbejder med aktier, obligationer og valuta i storrumskontorer med 150 medarbejdere i bankens hovedsæde i Holmens Kanal, fik allerede i begyndelsen af sidste uge selv konsekvensen af virusudbruddet i Europa at føle.

Banken bad simpelthen sine ansatte om at arbejde hjemme, når det var muligt, og derfor har Mikael Olai Milhøj i den seneste uge haft hjemmekontor med flere skærme hjemme ved spisebordet i lejligheden på Østerbro, hvor han med en lille figur af tidligere finansminister Knud Heinesen (S) som observatør følger med i udviklingen i den internationale økonomi.

Fra spisebordet har han kunnet se, hvordan de økonomiske konsekvenser af coronavirussen har ændret sig, i takt med at sygdommen har bredt sig fra Kina til de vesteuropæiske lande.

Mangel på varer og efterspørgsel

»Kina er verdens største fabrik, og da Kina tog drastiske skridt og fik folk til at blive hjemme, og man lukkede hele byer ned, blev der mangel på varer i de vestlige lande«, siger Mikael Olai Milhøj.

»Men efter at smitten har bredt sig til de vestlige lande, er problemet blevet manglende efterspørgsel, fordi folk ikke længere går ud, de forbruger ikke så meget, de går ikke på restaurant og til koncerter eller til frisør, og det betyder, at virksomhederne oplever, at den strøm af indtægter, de tidligere havde, går i stå«.

»Det skaber en risiko for, at der udvikler sig en likviditetskrise, som fører til konkurser, og at folk bliver fyret fra deres arbejde, og når folk bliver arbejdsløse, kan de ikke betale deres lån, og så risikerer de, at boligen ryger på tvangsauktion«.

Hvordan kan man se effekten efter de første to-tre uger?

»Problemet er, at de økonomiske nøgletal kommer med en vis forsinkelse på to til tre måneder, så alle de tal, vi får i øjeblikket, er forældede. Det eneste, vi kan gøre, er at se, hvad der sker på markederne og med råvarepriserne og lytte til, hvad virksomhederne selv siger. Og uanset hvad du kigger på, kan du se, at der er alarmer, der blinker rødt«.

Hvilke alarmer er det, der blinker rødt?

»Aktierne på det amerikanske marked var faldet tæt på 20 procent, da det var værst. Obligationsrenterne er faldet. Råvarepriserne er faldet, primært fordi efterspørgslen er faldet. Renten på de obligationer, som virksomheder udsteder, er steget. Det betyder, at virksomhederne skal betale en højere rente, fordi investorerne frygter, at virksomhederne går konkurs«.

Kæmpefald på en enkelt dag

»I mandags var der et aktiekursfald på det store amerikanske marked, der var det største fald på en enkelt dag siden finanskrisen. Det er rimelig ekstremt. Men kurserne steg så pænt igen tirsdag«.

Hvorfor er det så et problem?

»Det er mere et signal om, at nogen har en bekymring. Det, der er bekymringen, er, at coronavirus bliver til den snebold, der starter lavinen, så det ikke bare bliver en midlertidig nedgang, men en længerevarende krise over flere år«.

Hvor stor er risikoen for en længerevarende økonomisk krise?

»I de kommende måneder frem mod sommeren vil vi opleve en nedtur. Spørgsmålet er, om det fortsætter derefter. Risikoen er stigende, men jeg ser det ikke som det mest sandsynlige. Jeg vil sætte risikoen for, at vi får en verdensomspændende recession, til 35-40 procent«.

Vil det i så fald være en krise på linje med det, vi oplevede med finanskrisen?

»Det vil jeg personligt ikke tro. Man skal huske på, at finanskrisen var den værste recession siden 1930’erne. Man kan jo godt have mildere kriser. Det hovedscenario, jeg ser, er ikke en verdensomspændende nedtur. Udviklingen kommer meget an på, hvordan politikerne og centralbankcheferne reagerer, og de har reageret hurtigere denne gang, end de gjorde under finanskrisen. Den ros skal de have«.

»Politikerne i en række lande har erkendt, at virksomhederne kan få et grimt problem med likviditeten, som kan være dræbende. I Danmark har regeringen lovet virksomhederne udsættelse med betaling af moms og skatter, og der er andre lande, der allerede har gjort det eller er på vej til at gøre det«.

Kommer vi til at se konkurser blandt store internationale virksomheder?

»Nej, det tror jeg ikke længere, fordi regeringer og centralbanker har reageret, men risikoen er der, så det kræver årvågenhed«.

Hvilke økonomiske konsekvenser har vi set i Danmark indtil nu?

»I virkeligheden har vi ikke set så meget endnu. Faldet i aktiekurserne var et af de største, vi har haft, fordi vi har shippingvirksomheder, der lider af mangel på samhandel. Bankerne lider under lavere renter. Men vi har endnu ikke tal, der viser, hvad der er sket i Danmark. Man kan se, at flere og flere virksomheder sender deres medarbejdere hjem, og folk er bekymrede. Og så er Danmark jo en lille økonomi, så om vi får et opsving eller en nedtur, vil også være et resultat af, hvad der kommer til at ske ude i verden«.

Men du forventer ikke en meget alvorlig økonomisk krise?

»Nej. Regeringer og centralbankchefer har vist, at de kan reagere hurtigt. Det er nemmere, og det kræver mindre, hvis man reagerer før en krise. Men jeg kunne godt tænke mig, at man gjorde mere«.

Hvor længe vil de økonomiske konsekvenser af coronavirus vare?

»Jeg er ikke virolog, så det er svært for mig at vurdere. Det afhænger af, hvornår virusspredningen stopper, så vi kan kravle op af vores huller. Og det afhænger af, hvor meget vi vil gå på kompromis med vores levevis. Det mest effektive ville være, at vi alle burede os inde. Mit bud er, at det vil vare længere i USA og Europa end i Kina, fordi et diktatur lettere kan gribe effektivt ind«.

Det ser ud til, at Kina kommer igennem i løbet af tre måneder?

»Ja, måske endda i løbet af to måneder. Mit bud er, at den økonomiske nedtur nok vil vare mellem to og tre måneder i Europa og USA, afhængigt af hvor villige vi er til at isolere os selv«.

Undgå panik

Skal vi frygte en stigning i arbejdsløsheden i Danmark?

»Man kan godt frygte en lille stigning i de kommende måneder, men jeg tror ikke, det vil blive markant. Selv om vi har et fleksibelt arbejdsmarked, er der stadig omkostninger ved at hyre og fyre folk, og beskæftigelsen er den sidste ting, der falder, og hvis den gør, vil det kun være midlertidigt. Jeg tror, at virksomhederne vil forsøge at holde på arbejdskraften. Der kan være løst ansatte, der mister deres job, men jeg vil tro, at økonomien vil vende igen i andet kvartal, og så vil man se, at virksomhederne begynder at ansætte folk igen«.

Har vi historiske erfaringer for noget lignende?

»Det har vi i virkeligheden ikke. Vi har haft mange økonomiske nedture, men vi har ikke haft en situation som denne. Derfor skal man også være varsom med at forudsige, hvad der vil ske. Man kan måske sammenligne med den store strejke i 1998. Dengang havde man strengt taget ikke noget problem, men fordi folk gik i panik og begyndte at hamstre gær, fik man et problem. Så risikoen i dag er, at folk går i panik og dermed giver krisen en selvforstærkende effekt. Hvis ens nabo bliver fyret, bliver man bange for selv at blive fyret, og så bruger man færre penge, og så bliver den anden nabo fyret, og så bliver problemet selvforstærkende. Hvis alle går fra at være optimister til at være pessimister på én gang, så vil det få konsekvenser for økonomien«.

Så hvad skal folk gøre?

»Min egen personlige holdning er, at man økonomisk skal tage det ret afslappet. Indtil videre tror jeg ikke, vi vil se de store konsekvenser. Så længe det er midlertidigt, skal man opføre sig relativt normalt. Det gør jeg selv. Vi skal passe på hinanden, og man skal følge rådene fra myndighederne, men ellers skal vi opføre os normalt og håbe, at vi hurtigt kommer tilbage til et normalt liv igen«.


Hans Drachmann

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her