Kvinde har mistet livet i brand i Vejle

Lyt til artiklen

En kvinde omkom fredag i en brand i en lejlighed i Vejle, oplyser politiet.

Det var naboer i ejendommen på Løget Høj, som bemærkede røgen fra kvindens lejlighed og fik slået alarm. Politiet fik anmeldelsen cirka klokken 17.44.

Under bekæmpelsen af branden blev flere beboere i opgangen evakueret, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Den omkomne var 79 år. Årsagen til branden er muligvis rygning, lyder det fra politiet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her