Coronaepidemien griner det moderne menneske lige op i ansigtet og viser os, at vi ikke kan kontrollere alt. Men den skaber også et eksistentielt fællesskab, som kan være med til at udrydde den, mener hospitalspræst på Rigshospitalet Lotte Mørk.

Da hospitalspræsten sagde: »I den her tid må vi ty til bønner«, grinte receptionisten: Så kiggede hun ham i øjnene og sagde: »Jeg mener det«

Lotte Mørk synes, det er søgt at kræve, at vi alle skal læse tykke bøger, lære spansk og lave simremad, mens vi arbejder hjemme og passer vores børn: »At kræve fordybelse er bare at lægge endnu et pres på os selv - men det er typisk det moderne menneske. Alting skal nytte noget«, siger hun. Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Lotte Mørk synes, det er søgt at kræve, at vi alle skal læse tykke bøger, lære spansk og lave simremad, mens vi arbejder hjemme og passer vores børn: »At kræve fordybelse er bare at lægge endnu et pres på os selv - men det er typisk det moderne menneske. Alting skal nytte noget«, siger hun. Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Lyt til artiklen

Hun bliver tilkaldt til det, som ikke kan vente. Nøddåb, nødvielser, andagter, som holdes på dødslejet, og til samtaler med familier, som står for at skulle slukke respiratoren. Ellers er hospitalspræst på Rigshospitalet Lotte Mørk som mange andre sendt hjem fra sit arbejde på grund af smittefaren.​​​

Sjælesorg sker så vidt muligt på telefon eller på Skype, og det går, selv om der er noget særligt ved at være i samme rum.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her