Telefonerne hos Dansk Varmblod er rødglødende. SMS’erne vælter ind. På sociale medier skriver vrede brugere »gid I selv bliver ramt«. Andre sender dødstrusler.
Foreningen er arrangør af Dansk Varmblods Hingstekåring, der sammen med messen Hest & Rytter blev afholdt i messencenter Herning 4.-8. marts i år, og som ikke blev aflyst, selv om statsministeren 6. marts anbefalede, at alle arrangementer med mere end 1.000 deltagere blev aflyst.




























