Grædekonernes bekymring for, at coronakrisen ville udløse en politisk krise i Danmark er foreløbig gjort til skamme.
Natten til fredag indgik et samlet Folketing en lynaftale om næste fase af genåbningen af Danmark. Aftalen nærer ikke alene troen på, at Danmark både politisk og sundhedsmæssigt vil formå at komme helskindet igennem krisen. Den fremviser Danmark som et demokratisk mønsterland, hvor det bredest tænkelige flertal løfter det fælles ansvar, når det er allermest nødvendigt.




























