Der tages alternative metoder i brug, når langt flere danskere skal testes for coronavirus.
I Fælledparken i København er Rigspolitiet lige nu i gang med at bygge nye testtelte, som har 'forbindelse til covid-19'.
Det skriver DR.
Ifølge Rigspolitiet rejses teltene for at opbygge testkapacitet for at understøtte teststrategien.
Og det er ikke kun i København, det skal ske.
»Vi opbygger kapacitet for at kunne understøtte teststrategien. Derfor vil man i dag kunne se, at der begynder at rejse sig telte nogle steder i landet«, skriver politidirektør Svend Larsen i et skriftligt svar til DR.
Vi opbygger kapacitet for at kunne understøtte teststrategien. Derfor vil man i dag kunne se, at der begynder at rejse sig telte nogle steder i landet
Også Region Hovedstaden og Rigshospitalet er inde over byggeriet.
Teltene rejses som et led i den nye teststrategi, hvor myndighederne agter at teste langt flere danskere.
Et af målene er at teste et repræsentativt udsnit af befolkningen.
ritzau
fortsæt med at læse




























