En kvinde har mistet livet mandag eftermiddag i en brand i Frøstrup i Thy, oplyser politiet.
Den 51-åriges pårørende er blevet underrettet, oplyser vagtchef Carsten Henriksen ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Branden, der skete i en lejlighed på Vestergade, blev opdaget midt på eftermiddagen. En anden person i ejendommen blev kørt på skadestuen til undersøgelse for eventuel røgforgiftning.
Den præcise årsag til brandens opståen kender politiet ikke mandag aften.
»Så langt er vi ikke kommet endnu. Det er en eller anden form for ulykke. Vores teknikere arbejder på sagen, siger vagtchef Carsten Henriksen.
ritzau




























