Corona-hoster, der troede, han slap, trækkes igen i retten

Coronavirussen har betyder, at betjente fylder meget i gadebilledet. Billedet er fra Islands Brygge i København i søndags.  Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Coronavirussen har betyder, at betjente fylder meget i gadebilledet. Billedet er fra Islands Brygge i København i søndags. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En straffesag om en hostende ung mand, der sagde 'corona' til to politifolk i Aarhus, skal videre til Vestre Landsret.

Statsadvokaten i Viborg er ikke enig med byretten, der 22. april frifandt den tiltalte for at have truet betjentene med sin opførsel. Derfor er dommen anket, oplyser man onsdag på Twitter.

Politiet havde stoppet den unge mand fra Tilst om natten i en bil. Han var utilfreds med betjentene.

Flere gange råbte han 'corona' og hostede først med en halv meters afstand mod den ene betjents ansigt. Og derefter vendte sig han mod den anden betjent og hostede flere gange mod dennes overkrop og skulder, fremgår det af tiltalen.

En dommer varetægtsfængslede i første omgang manden for vold eller trussel om vold mod personer i offentlig tjeneste. Det skyldtes hensynet til folks retsfølelse. Der var udsigt til en straf på mindst 60 dages fængsel, lød vurderingen.

Sagen var usædvanlig, og Østjyllands Politi besluttede at udsende en pressemeddelelse om den.

I den efterfølgende retssag lykkedes det imidlertid forsvareren, advokat Peter Secher, at overbevise en dommer og to domsmænd om, at der skulle ske frifindelse.

For det første kan et host i sig selv ikke have karakter af vold, står der i præmisserne i dommen, som Ritzau har fået kopi af.

For det andet er det tvivlsomt, om der er tale om vold eller forsøg på vold, hvis en smittet person med et host forsøger at smitte en anden person, fremgår det.

Med til historien hører, at den tiltalte ikke var syg. Han blev testet negativ.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her