Politi anholder to personer efter 39-årigs forsvinden

Lyt til artiklen

Nordjyllands Politi har anholdt to personer i en sag om en 39-årig mand, der er forsvundet.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

De to anholdte personer blev anholdt torsdag. Foruden anholdelserne har politiet også ransaget en adresse nordvest for Frederikshavn.

De anholdte er en kvinde på 46 år og en mand på 45 år.

De anholdte vil blive fremstillet i et grundlovsforhør fredag klokken 12 i Retten i Hjørring. Anklageren vil begære dobbeltlukkede døre. Det betyder, at anklagemyndigheden vil undgå, at sigtelsen kommer frem.

»De to anholdte personer skal fremstilles senere i dag i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring«, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen i en pressemeddelelse.

Politiet ransager hus: Frygter at 39-årig mand er offer for en forbrydelse

Han fortæller, at der ikke kan oplyses yderligere om sagen på grund af ønsket om de dobbeltlukkede døre.

»Det sker af hensynet til at beskytte vores videre efterforskning«, siger Frank Olsen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her