Ofrene for coronavirussen er i høj grad beboere på plejehjem trods bestræbelserne på at beskytte og isolere dem. Det viser både danske og internationale tal. I Danmark er indtil nu en tredjedel af alle døde med corona på plejehjem, mens det i Sverige drejer sig om halvdelen af de døde.
Forklaringerne er i Danmark blandt andet, at plejehjemmene blev underprioriteret i forhold til sygehusene, da de sparsomme værnemidler blev delt ud i starten af krisen og at personalet på hjemmene ikke var uddannet til at håndtere den voldsomme virus. Den kom fortrinsvis ind til de ældre beboere via ansatte, som ikke vidste, at de var smittebærere.
Korrespondenten beretter fra Belgien: Her foregår en stille tragedie på landets plejehjem»Svækkede ældre er blevet enten nedprioriteret eller helt glemt. Det er uværdigt for både de, det er gået ud over, og for vores samfund som helhed. Da krisen kom, blev mennesker, der var meget sårbare, sat i anden række og uden videre degraderet til andenrangsborgere«, siger Bjarne Hastrup, administerende direktør i Ældre Sagen, til Berlingske Tidende.
76 testet positive på 5 plejehjem
På de fem plejehjem i Egedal Kommune i Nordsjælland blev 40 beboere og 36 medarbejdere testet positive for coronavirus, skriver avisen. Fire beboere er ifølge Berlingske døde på to af kommunens plejehjem.
Det store antal døde på danske plejehjem følger udviklingen for de ældre i mange andre lande, viser en opgørelse i den britiske avis The Guardian.
En fiasko for samfundet som helhed
I Sverige er 90 procent af de knapt 3700 døde med corona over 70 år og halvdelen beboere på plejehjem.
»Vi klarede ikke at passe på vores ældre. Det er virkelig alvorligt og en fiasko for vores samfund som helhed«, har landets sundhedsminister Lena Hallengren (S) sagt til svensk tv.
Nye retningslinjer for besøg på plejehjemI et andet hårdt ramt land, Belgien, er halvdelen af dødsofrene for corona ligeledes plehjemsbeboere. I 77 procent af tilfældene er der dog kun tale om mistanke om, at dødsårsagen er sygdommen covid-19, forårsaget af virussen.
»Det belgiske samfund har vedtaget, at de indelukkede ældres liv ikke tæller så meget som de såkaldt aktive borgere«, skrev sociologen Geoffrey Pleyers i et indlæg i avisen Le Soir i sidste måned.
80 procent døde med corona på spanske hjem
I Spanien, hvor soldater har fundet forladte døde i sengene på plejehjem og hvor 27,563 mennesker nu er døde med corona, venter regeringen stadig op en opgørelse fra landets 17 regioner over dødstal på ældrehjem. I Madrid regionen er 5.909 beboere på plejehjem døde med corona siden begyndelsen af marts, hvilket svarer til knap 80 procent af alle døde på hjemmene i de sidste måneder, skriver avisen El País.
Heller ikke i Italien har man endnu en samlet oversigt over coronarelaterede dødsfald på plejehjem. Fra februar til midt i april var der 6.773 dødsfald på plejehjem, 40 procent af dem var relateret til Covid-19.
I USA, hvor 85.000 er døde med corona, findes der heller ikke et tal over dødsfald på plejehjem. Men Kaiser Family Foundation har offentliggjort en undersøgelse af plejehjem i 14 delstater, der viser, at halvdelen af dødsfaldene i de seneste måneder har været relateret til corona.
fortsæt med at læse


























