Allerede længe før midnat natten til mandag holder mobilehomes og biler med cykler bagpå i lange køer og venter. Ferieudlejernes Brancheforening har meddelt, at der er udlejet 14.000 huse til cirka 66.500 tyskere, der skønnes at ankomme i 19.000 biler mandag.
En af turisterne i de mange biler er Arne. Hvis Arne skal sige, hvordan han har det med Danmark i ét ord, er det hjemstavn, Heimat.




























