Trailere kan godt få lov at stå længe – rigtigt længe – omme bag garagen uden at blive anvendt. Men pludselig hives de frem, spændes bag bilen og kører ud på vejene.
Dét er ikke godt for færdselssikkerheden, viser en opgørelse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen fremhæver i en analyse af dødsulykker med trailere, at 98 procent af trailerne aldrig skal til syn. Det gælder heller ikke de større trailere, der skal have selvstændige bremsesystemer, når de kan have en totalvægt på 750 kilo.




























