»En helt horribel sag« og et »skummelt forløb«. Sådan lyder Enhedslistens reaktion på Politikens oprulning af statens vidtgående samarbejde med Bestseller og modegigantens partnerfirma Nine United i Kina.
»Det er helt horribelt, at man sætter en tøjbutik til at indkøbe kritisk infrastruktur til sundhedsvæsnet på et marked, der er ude af kontrol. Man giver dem ovenikøbet en bonus for alle de kontrakter, de indgår, og det sker uden nogen form for kontrol og sikring af kvalitet eller pris«, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.



























