»Der er i hvert fald 250«, siger Black Lives Matters talskvinde, Bwalya Sørensen, imens hun fra scenen rækker kasser med mundbind ud til de fremmødte.
Det er onsdag eftermiddag, og foran den amerikanske ambassade på Østerbro stimler folk til for at deltage i dagens Black Lives Matters demonstration, der finder sted i anledning af den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeos, besøg i Danmark.




























