Over hele landet foregår en kamp for at undgå at få placeret en ny grusgrav i 'baghaven'
Frem mod 2040 ventes behovet for sand og grus til byggeri at stige med over 50 procent, og eksempelvis løber Region Sjælland tør for råstoffer om 12 år.
Det skriver Jyllands-Posten.
Grundet behovet skal der i regionernes råstofplaner, der udsendes i år, findes en række nye placeringer. Men allerede nu er der mange protester.
Før høringsfristerne udløber, har Region Midtjylland fået over 75 regulære høringssvar med indsigelser, mens 150 borgere har ringet og mange andre skrevet til regionen.
Region Nordjylland har modtaget 36 høringssvar. Mange flere ventes efter sommerferien.
I andre regioner lyder protesterne også, inden deres planer er sendt ud.
Også kommuner siger nej.
Vil have udvikling
I Greve Kommune har borgmesteren protesteret mod en foreslået grusgrav. Og Aarhus Kommune har sagt nej til en grusgrav i den yderste del af kommunen, der forventer 100.000 flere indbyggere i løbet af 20-30 år.
»Derfor skal vores ledige arealer ikke udlægges som grusgrave, men bruges til nybyggeri og udvikling«, siger rådmand Bünyamin Simsek (V) fra Aarhus Kommune til Jyllands-Posten.
Den melding er Jørgen Nørby (V), formand for udvalget for regional udvikling i Region Midtjylland, alt andet end begejstret for.
»Det svarer til, at man siger, at vindmøller er gode, de skal bare ikke lige ligge, hvor man selv bor. Der er ingen tvivl om, at Aarhus er et vækstområde, men det fritager ikke kommunen fra at bidrage til at skaffe de nødvendige råstoffer«, siger han til avisen.
Hos Danske Regioner kan Heino Knudsen (S), formand for udvalget for miljø og ressourcer og regionsrådsformand i Region Sjælland, godt forstå, at borgere er utrygge ved udsigten til nye grusgrave.
Han siger dog også, at der er brug for råstofgravene.
Derfor foreslår han, at regionerne sammen med staten laver en samlet plan for, hvor grusgravene skal placeres.
»Lokalpolitiske hensyn må ikke være afgørende«, siger han til Jyllands-Posten.
ritzau
