Der har søndag eftermiddag været et knivstikkeri ved en tankstation i Rosenhøj i Aarhus-bydelen Viby.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
En mand er såret, og så vidt politiet har fået oplyst, er hans tilstand er stabil.
Anmeldelsen indløb klokken 15.48.
Det er uvist, om nogen er anholdt for overfaldet, som blev begået uden for en OK-tankstation.
Politiet har klokken 18 ikke yderligere oplysninger om sagen.
ritzau




























